Per Lyngby Tekst & Foto _______

I de analoge fototider, hvor man selv fremkaldte sine negativer og fotos, var man afhængig af et mørkekammer - eller i det mindste et mørkt rum. Som regel blev der lavet mørkekamre i kældre eller der blev lavet intermistiske anordninger i køkkener eller bryggers.

 

En gammel joke i den anledning var, når nogen lige lukkede døren op for at give en besked, altimens man stod med filmen rullet ud i total mørke, da den jo ikke tålte dagens lys, før den var fremkaldt og fikseret via diverse kemiske bade. Fik filmen lys før processen var færdig, stod man som regel med en filmstrimmel uden brugbare billeder....

 

Nu er det jo digitale tider, så den slags kan ikke ske - tror man. Noget lignende var alligevel ved at ske, da jeg forleden kom hjem fra et fodboldstævne, hvor efterskoleeleverne havde vundet en del medaljer. De var naturligvis fotograferet og lagret på memorykortet. Kortet lagde jeg på køkkenbordet ved siden af min computer, så jeg senere kunne lægge dem på hjemmeside og Facebook. Men her skete den klassiske katastrofe så (næsten). En person i husstanden - jeg skriver ikke hvem - havde fjernet kortet. Ikke blot fjernet det, men også smidt det i skraldeposen! Heldigvis spurgte jeg, om nogen havde set mit kort, og heldigvis kunne "synderen" huske det. Kortet blev fisket op og lagt til tørre - og billederne blev reddet.

 

Helt så heldig var jeg ikke tilbage i de analoge dage, da jeg skulle fotografere en lokal virksomhed i Aars, som var kunde nummer et eller andet hos Diners Club. Der skulle tages billede til Diners Clubs medlemsblad. Jeg troppede op i restaurant "Den græske bonde" med mit udstyr - fotograferede og drog hjem for at fremkalde. Allerede da jeg skulle spole filmen tilbage i kameraet, fornemmede jeg katastrofen. Jeg kunne mærke, at kameraet ikke havde ført filmen frem. Var det tilfældet, var der heller ingen billeder. Jeg var nødt til at gøre processen færdig, før jeg fik vished.

 

Det var, som jeg frygtede: En ueksponeret film uden et eneste billede. Katastrofe! Folkene fra Diners Club var for længst fløjet tilbage til København....

 

Vi fik arrangeret en ny fotosession - alt blev dobbelttjekket, og billederne kom i kassen.

 

Negativerne har jeg stadig - de er arkiveret under teksten: Den græske tragedie.

 

Det gamle negativ er scannet ind på min billige scanner lagt på et memorykort og nu på denne blog.