Per Lyngby Tekst & Foto _______
Maj-bloggen rummer 14 blogs. Rul på siden for at læse dem.
31. maj
Mere end 1000 tit på Thit
Efter i et par måneder at have nærmet sig de 1000 gæster, nåede thitind.dk i maj det magiske tal. I alt kiggede 1043 gæster forbi siden i denne til tider noget kolde forårsmåned.
Tak til alle, som kigger forbi og sender venlige mails om mine små skriverier. Vi nærmer os 1-års dagen for bloggen, som for alvor fik sat besøgstallet i vejret. Og trods lunere temperaturer og travlhed med prøver o.l., så vil der stadig komme noget på bloggen med jævne mellemrum. Så tit bare forbi i ny og næ.
Venlige bloghilsner
Per
--0--
30. maj
Kalleby - en by med gang i
Drengene er taget med de blå spejdere på weekendlejr - Kallebylejren -som er opbygget omkring spejdercentret Kølhøjhus ved Astrup. Anledningen til lejren er, at Rold Skov Division markerer 40-året for etableringen af Kølhøjhus.
Kalleby er opbygget om de skæve og sjove eksistenser i forfatteren Ole Lund Kirkegaards univers. Ole Lund Kirkegaard var selv lærer i det østhimmerlandske og har bl.a. fået opkaldt en friskole efter Lille Virgil. Og det er bestemt ikke kedelige børn, forfatteren har ladet sig inspirere af - her er fart over feltet, skøre påfund og masser af humor. Han hadede efter sigende at gå i skole, men blev selv en ganske fremragende og progressiv lærer. Det kan man konstatere i Niels Arden Oplevs film "Drømmen". I øvrigt er Niels Arden Oplev selv en af Ole Lund Kirkegaards gamle elever. Læs mere om forfatteren HER.
Juniorspejderne, hvor Thomas hører til, skulle køre ræs i barnevogne - inspireret af "Otto er et næsehorn", hvor Topper finder en 3-hjulet barnevogn, som han og Viggo skiftes til at køre hinanden i skole i. Spejdernes barnevogne var naturligvis også kun udstyret med 3 hjul - og Thomas' gruppe havde så lige suppleret med en brandsprøjte, så de kunne give modstanderne lidt vand undervejs. Helt i Ole Lund Kirkegaards ånd!
Og hu-hej, hvor det gik. Ned ad bakken i rivende fart, barnevogne væltede, spejdere trimlede ud, vandkanonen blev fyret af, og alle morede sig. Farsø-drengene "vandt" heatet ned ad bakke og kom på en andenplads, da der skulle skubbes op igen.
I de andre grene var der også fantasifulde konkurrencer - mikroerne skød til måls efter en tavle - skytset var remoulademadder. Gad vide, om det er en virkelig hændelse fra Ole Lund Kirkegaards eget lærerliv?
Jeg var på lejren nogle timer lørdag eftermiddag og oplevede en herlig stemning med masser af glade børn og voksne, som nød det flotte vejr - og den herlige lejr.
Nu er det søndag, og dengene skal hentes hjem. Formentlig er de godt trætte og egnede til at komme en tur under bruseren.
--0--
27. maj
Gensyn efter 25 år
Jeg skrev i efteråret om vores fest på skolen, hvor eleverne blev sendt tilbage til barndommen for en aften igen at være i legeland, da vi havde børnehavefest.
Torsdag blev eleverne igen sat i tidsmaskinen, men denne gang blev de flyttet 25 år frem i tiden. De havde forud fået besked om, at de skulle møde kl. 18 i flot festtøj. Andet vidste de ikke, da busserne rullede ind på skolen for at hente dem. I bussen fik de udleveret en kuvert. Her stod der, at de var på vej til deres 25 års efterskolejubilæum. I brevet stod der endvidere, hvad de i hovedtræk havde bedrevet i de 25 år, der var gået, siden de sorgløse efterskoledage på HCI.
Busserne fragtede eleverne til Godthåb syd for Aalborg, hvor vi efterhånden noget aldrende lærere stod klar til at tage imod ved det lokale forsamlinghus. Efter fællesfoto blev jubilarerne inviteret indefor til velkomstdrink, hvorefter de satte sig til de smukt pyntede borde. Alt sammen til festlige musikalske toner fra den professionelle musiker, Flemming Baade, som trakterede keyboard og harmonika aftenen igennem.
Alle levede sig ind i rollerne, og der blev udvekslet masser af minder. "Kan du huske dengang", var en stående replik - skarpt forfulgt af, "og hvad laver du så nu?" Og livet havde generelt behandlet de gamle HCI'ere godt, omend der også var et par hårde skæbner iblandt. Her var blandt mange andre en departementschef fra udenrigsministeriet, en sygeplejerske, lykkelig gift med en overlæge, en håndfolk driftige forretningsfolk, en model fra Hollywood og en pige, som var stået af ræset og var draget med i et omrejsende tivoli. Her var hun avanceret fra billetsælger, via tjansen i lykkehjulet til at være spåkone - og i øvrigt at have et barn sammen med den italienske bestyrer af radiobilerne. Den gode italiener var dog rendt af pladsen engang i 2032....
De gamle køkkenpiger havde ikke glemt at svinge gryder, potter og pander efter 25 år. Til lejligheden var der kreeret en herlig tre retters menu, som blev indtaget med velbehag. Nogle af de deltagende herrer holdt taler, og der blev grinet og snakket. Musikken spillede op til dans, og det var et herligt syn da de midaldrende deltagere skulle under kosteskaftet i "Limbo Rock".
De 25 år var fløjet af sted - det samme gjorde aftenen. Pludselig var busserne der, for igen at bringe eleverne hjem på skolen og i samme forbindelse fragte dem 25 år tilbage i tiden. Tilbage til virkeligheden.
Eleverne gav et herligt medspil, som gjorde det til en fornøjelse at være medarrangør. Vi glæder os allerede til 50 års jubillæeet....
Indtil da kan man se et lille billedhsow fra 25-års jubilæeet HER.
Teenagere - nu i haven...
Torsdag fandt skoleårets andet elevbesøg i hjemmet sted. Heldigvis i sommeragtigt vejr, så vi alle kunne hygge os i haven.
Og vi hyggede!
Eleverne følte sig hurtigt hjemme - der blev drukket sodavand og spist chips og frugt. Snart var der gang i vikingespillet, dartpilene og bålstedet, hvor der blev ristet skumfiduser. Snakken gik lystigt, og man fornemmede, at sandheden så småt er ved at gå op for eleverne: Skoleåret flyver af sted her i de sidste par måneder. Mange har det svært ved tanken om, at man snart skal sige farvel til 115 gode efterskolevenner, som man har haft 10 fantastiske måneder sammen med. Men man kan lige så godt vænne sig til tanken, for det bliver jo en realitet - og man kan jo ikke blive hængende i efterskolen hele livet. Med mindre man da er efterskolelærer...
Traditionen tro skulle der også dystes om hæder, ære, håneret og præmier. Morten og Matias var suveræne i vikingespillet, medens Linda satte alt og alle på plads i Meyer-mesterskabet. Det finurlige terningespil har været det helt store hit i min kontaktgruppe i år, hvor vi har nået at holde 3 mesterskaber. Og ingen af dem med mig som vinder. Hvad går der lige galt her?
Tre og en halv time fløj af sted. Pludselig var bussen der, for et hente eleverne tilbage til skolen.
Nu venter en travl tid med prøver i en række fag. Men også en tid med masser af tid til sjove akti viteter på skolens beachvoleybane, bålplads, tennisbane og fodboldbane. Det hele slutter med en intens afslutningsuge sidst i juni, hvor vi skal tre dage på lejrskole inden det sidste tårevædede døgn hjemme på skolen.
Den tid, den sorg. Eller glæde - for så er der jo sommerferie :-))
Forleden modtog jeg en mail fra Ove Pedersen i Bjerringbro. Han havde vedhæftet en række billeder og udklip med Blackbirds, som han var og er stor fan af. Faktisk er det netop lykkedes ham at erhverve singlen "Hey Hey What A Wonderfull World" i en tysk udgave, hvor omslaget er anderledes en på den danske.
Et af udklippene husker jeg ganske tydeligt - jeg tror det var "Vi unge", der bragte artiklen om beatbandet Blackbirds fra Farsø. Jeg købte i sin tid selv bladet, og var vel lige som så mange andre spændt på, hvad der blev skrevet om de lokale helte. Udpræget positiv kan man vist ikke kalde artiklen, som næsten vrænger på næsen af disse fyre fra provinsen, som åbenbart ikke faldt i københavnernes smag - hvis man skal tage teksten til troende. Specielt vendingen om, at "Phil Spector ville have grinet sin røv i laser" gjorde mig fortørnet på egne og gruppens vegne.
Ove Pedersen, som boede i Aars, var selv aktiv musiker i bands som Foxie og Thirty Years After - bl.a. med brødrene Hans og Anders Nøhr Eriksen som medlemmer (se mit rockleksikon under Sea Train eller blog den 15. november 2009). Ove er udlært typograf hos Rabøl her i Farsø, han overtog pladsen efter Claus Lilholt, og har bl.a. også sendt fankort, som Blackbirds fik produceret omkring tiden, hvor de udgav deres tredje og sidste single.
Klik på billederne for at se dem i større udgaver.
I den netop forløbne miniferie blev det gamle legehus i haven pillet ned. Drengene er efterhånden blevet så store, at de ikke længere bruger det. Så skal pladsen bruges til noget andet.
Det var min mor, som i 2003 forærede huset til børnebørnene. Opsætningen blev klaret ved hjælp af min fingersnilde svoger, Niels Binderup, som er en noget større kapacitet til den slags end mig. Når jeg kigger på de gamle billeder, kan jeg se, at vi satte det op den 16. maj - og nu har taget det ned på nogenlunde samme dato syv år senere. Gennem årene har drengene haft stor fornøjelse af huset - det har jeg også, f.eks. i forbindelse med vinterstormen i 2005, hvor taget blæste af og landede i naboens have. I eet stykke!
Men nu skal pladsen altså bruges til noget andet - præcis hvad ved vi ikke, men de aktuelle planer går på at sætte en basketballkurv op, som vi længe har haft liggende i garagen.
Jeg bloggede sidste sommer om Blå Sommer - den store landslejr, som Det Danske Spejderkorps afholder hvert 4. år. Her deltog jeg som "tante" - det vil med moderne ord sige kok eller kogekone - medens mine to drenge deltog som spejdere i 1. Farsø Flok & Trop.
Bloggerierne har ført til, at Lisbeth Pedersen, som bor i England, af mere eller mindre uransagelige veje har fundet ind på siden her. Hun skrev til mig, at hun mente at ligge ind med et foto fra landslejren 1974, som fandt sted på markerne omkring herregården Hessel ved Hvalpsund. Og forleden dumpede der så en mail ind fra Lisbeth med dette herlige billede af de mange spejdere, som var opstillet, så de dannede et flot Danmarkskort. Bemærk nede til højre, at man oprindelig havde valgt at flytte Bornholm lidt tættere på resten af Danmark, for så til slut at give solskinsøen sin rigtige placering. Skulle der have været spejdere med fra Grønland, skulle de sikkert have stået på Livø, hvis de også skulle placeres det rigtige sted i forhold til størrelsen....
Jeg deltog ikke selv på lejren i Hvalpsund, men det gjorde min storesøster, som stadig kan berette om (herlige) 10 dage, der bl.a. også bød på en koncert med tidens store band, Gasolin, og en lejr under forholdsvis primitive forhold. Helt så primitivt er det ikke længere, hvilket jeg kunne konstatere i fjor, hvor der var rindende vand, træk og slip samt internetcafe. Tiderne skifter - også i spejderbevægelsen, som holder fast i taditioner men bestemt heller ikke er bange for at følge med tiden.
Vil man vide mere om herregården Hessel, har jeg for ganske nylig skrevet en artikel for den lokale sparekasses garantblad om netop det emne. Se HER.
I april bloggede jeg om Jens Clausen, bror til Bjarne fra duoen Kirsten & Bjarne, og far til sangeren Mads Langer.
Jens fortalte bl.a., at han var med i en lokal gruppe, Clouds, som var stærkt inspireret af Blackbirds. I den gruppe var bl.a. også brødrene Kai og Hedin Andreassen, som er lidt ældre end mig, men som jeg boede næsten nabo til som barn. Forleden dag mødte jeg Kai og Hejin på stadion her i byen - her kigger de altid forbi, når de er på famliebesøg hjemme i Farsø. Og så faldt talen naturligvis på deres medvirken i Clouds. De kunne så supplere med, at denne gruppe havde en forløber, Flower Beasts, hvor brødrene også var med og hvor Aksel Saabye spillede med på orgel - endda et såkaldt Farfisa-orgel, som vist var det eneste i byen og på egnen på det tidspunkt.
Om Aksel Saabye var god til at spille på orgel, ved jeg ikke. Til gengæld husker jeg ham som den store og meget hjulbende fodboldstjerne, som vi alle så op til. Ikke mindst, da han flyttede til København og kom på B 1903's bedste ynglingehold og på ynglingelandsholdet. Han kom også med i en samleserie af fodboldkapsler (Faxe Koral), hvor man på indersiden af kapslen kunne finde idolbilleder af danske fodboldspillere. Jeg har ikke kunnet identificere ham på nogen ag kapslerne, men prøv selv, der findes nemlig en side med disse kapsler HER.
Søndag var udnævnt til at være "skovens dag" - også her i det vesthimmerlandske, hvor Uhrehøje Plantage vest for Farsø lagde stier og træer til begivenheden.Det lokale arrangement udspringer af begivenheder for et par år siden. Her agtede Vesthimmerlands kommune nemlig at sælge sælge skoven, da man havde mere brug for rigtige kroner end trækroner i den slunkne kommunekasse. Brugere, lodsejere og andre gik til kamp for kommunens skov, som man var bange for ville blive lukket land for offentligheden, hvis den blev solgt til private. Fornuften sejrede hos politikerne, som til slut besluttede sig for ikke at sælge området med "kommuneskoven", som den altid har heddet her på egnen.
Søndagens arrangement viste, at der er mange glade brugere af skoven. Her var spejdere, friluftsfolk, hestefolk, naturfredningsfolk og folk med ganske almindelig interesse for den natur, som omgiver os. Mine egne to drenge var med hos rollespillerne i Uhrehøje Rollespil, som 5-6 gange om året bruger skoven til deres aktiviteter. Det giver mulighed for en hel dag i en herlig skov, hvor leg, fantasi og samvær på tværs af alder og køn er i højsædet. Og søndag var bestemt ikke nogen undtagelse fra den regel. Vi var en gruppe forældre, som havde det herligt i solskinnet, medens ungerne legede på livet løs omkring os. Vi nød bålkaffen på "Plotten", som er det centrale område i rolespilet, hvor man kan få forfriskninger og assistance, hvis der er brug for det.
Rollespillerne er i aktion igen midt i juni, men skoven er åben hver dag. Så det er bare med at komme ud at bruge den - det er jo vores skov. Forhåbentlig i mange år endnu...
Jeg tjekkede lige fyret
Det er efterhånden 4-5 år siden, jeg skrottede det gamle oliefyr og gik over til fjernvarme. En investering, som for længst er tjent hjem, og som ydermere har givet mindre støj og mere plads nede i kælderen.
Forleden benyttede jeg sammen med drengene lejligheden til lige at tjekke fyret. Det står på Johan Skjoldborgs Vej, hvor fjernvarmeværket har til huse, og det er et fyr af noget større dimmensioner end det gamle, som stod i kælderen. Et imponerende anlæg i orange farver og med blanke metalrør, som snoede sig ud og ind i et mønster, som jeg ikke helt kunne gennemskue.
I 2004 blev der foretaget en markant udvidelse af Farsø Varmeværk, idet der blev opført en hel ny kedellinie bestående af en ekstra fliskedel. På samme tidspunkt blev de 3 resterende oliekedler afskaffet. Der produceres årligt ca. 33.000 MW, som distribueres via ca. 25 km hovedledninger og 25 km stikledninger til omkring 1400 husstande i Farsø.
Torsdag markerede værket så sit 50 års jubilæum - bl.a. med åbent hus, så vi alle kunne tjekke fyret...
Vinteren var hård og lang. Det betød også, at mange cykler slet ikke kom ud at køre på de glatte veje og cykelstier.Men nu er vinteren endegyldigt forbi, og cyklerne kan igen komme ud at køre. Dog må en enkelt elev på efterskolen, hvor jeg arbejder, nok ud på lånemarkedet, hvis hun vil ud at cykle. Hendes egen cykel, som hænger på sin plads i skolens cykelskur, er nemlig blevet okkuperet af en solsort, som har fundet en behagelig plads til sin rede i cykelkurven. Her ligger den lille fugl tørt og godt, og ser ikke ud til at have planer om at flytte bolig.
Om et par uger skal efterskoleeleverne gennemføre den traditionelle traithlon, hvor cykling indgår som en af disciplinerne.
Siden befrielsen i 1945 har det været en fast tradition her i Farsø, at de blå spejdere, DDS, har arrangeret parade i Mindelunden foran spejderhuset. Om der har været pauser eller år, hvor paraden ikke er blevet holdt, ved jeg ikke, men nu er mine egne drenge spejdere, og vi har været med de seneste 4-5 år. Og således også i går, hvor forårsvejret heldigvis artede sig fra den pæne side, så vi fik en flot og stremningsfuld aften i søanlægget.
Lørdag eftermiddag tilbragte jeg sammen med min gode ven Ib i egnen omkring Mariager. Her kunne man på veteranbanen mellem Mariager og Handest opleve en stor del af Mariager-Handest Veteran Jernbanes rullende materiel i aktion på skinnerne.
Vores første stop var på stationen ved True, hvor Ib, som er meget toginteresseret, havde spottet, at der ville være krydsninger, hvor to togsæt skulle passere hinanden. Det ville fotomæssigt give gode muligheder for at få begge togsæt med på samme billede. Stationen er i dag i brug til privat beboelse, men ved det lille trinbrædt lidt længere nede ad sporet fandt vi en venlig billetkontrollør, som kunne bekræfte, at der snart ville ankomme to tog til stationen.I Mariager fik vi taget en række billeder af forskellige tog og materiel, inden vi atter satte kursen mod Farsø.
En hyggelig dag med masser af nostalgi. Læs mere om MHVJ her.
