Per Lyngby Tekst & Foto _______
Før jul udkom tre bokssæt på CD med hvad TV-reklamerne betegner som dansk rocks hellige gral. En lang række originale klassikere fra dansk rock i perioden fra 1965 til 1978.
Når man laver sådanne bokse, er der naturligvis altid basis for at diskutere, om denne plade skulle med fremfor denne. Men alt i alt har udgiverne nu ramt plet med det meste - personligt kunne jeg godt have undværet Starfuckers-CD'en til fordel for noget andet, f.eks. den sjældne LP med Blues Addicts. I hver boks er der en sampler med forskellige rariteter, singleudgivelser eller aldrig udsendt materiale. Meget fint.
Som noget nyt skal politiet nu godkende de lokale søers frosne tilstand, før man må begive sig ud på dem.
Træet er inde og pyntet, konfekten er lavet og sat på køl. Gaverne er pænt pakket ind, anden ligger i køleskabet og venter på varmere tider - det skal den så få lidt senere.
Dagen i dag er gået med at få klaret de sidste indkøb og at få bilerne godt ind i carporten, så de ikke skal stå og fryse ude i kulden.
Pop- og rockleksikon udvikler sig
Mit lille lokale rock- og popleksikon er under stadig udvikling. Ove Pedersen fra Viborg har tidligere bidraget med diverse materiale om Blackbirds, og nu har han forsynet mig med en masse information om de mange bands, han selv har været med i gennem årene fra de sene 60’ere frem til i dag.
Jeg skal have kigget materialet igennem, men allerede nu kan man i mit leksikon læse om bands som Foxie (foto til højre) og Thirty Years After med oversigter over vekslende konstellationer af medlemmer.
Nye navne i leksikon’er er også Locomotion og Niels Hausgaard...
Efter et længere tilløb er første udgave af min retrokælders Blackbirds-hjørne nu nogenlunde på plads.
Det centrale i opstillingen er gamle fotos af gruppen fra dens storhedstid i 1970’erne. Her er en plakat, som jeg har scannet og formindsket, hvorefter den er sat i en ramme med passpartout. De tre singleplader er også med, her i to skifterammer, der egentlig er specielt lavet til LP-omslag.
Desuden er der lavet en primitiv opslagtavle, hvor jeg har opsat diverse fankort og fotos, samt et famøst udklip fra “Vi unge”, som bestemt ikke er overstrømmende positive i deres vurdering af bandet fra Vesthimmerland..
Hjørnet er et sammenflik af ting fra 60’erne og 70’erne - og måske også lidt 80’erne med det hvide skrivebord. Det skulle gerne afløses af et lille teaktræsbord engang ved lejlighed.
På bordet står en tidstypisk pladespiller, som også ganske typisk er forsynet med en singleplade fra den karakteristiske mappe, der ligger foran. Rejseskrivemaskinen signalerer 70’er stil med sin orange farve - jeg husker balsalen på det lokale hotel, hvor der hang orange lamper i hobevis i loftet..
I skrivemaskinen sidder en pressemeddelelse fra Ole B. Booking, som omtaler Blackbirds efter en udskiftning af medlemmer i kølvandet på første single. Ved siden af ligger et andet af tidens ungdomsblade: “Børge”, som af og til udkom med vedlagte singleplader, de såkaldte Børge-plader, som i dag er eftertragtede samleobjekter. Kameraet er et Mamiya spejlrefleks -nok også et 80’er eksemplar.
Yderst til højre kan man ane en orange Teisco-guitar - den model som mange håbefulde guitarister begyndte med i deres drømme om at blive en ny George Harrison eller Eric Clapton. Således også Lassen Stefansen, som var med til at starte Blackbirds - han boede faktisk i det hus, jeg har i dag, og havde øvelokale i selvsamme kælder - dog i et andet rum end der hvor min retrokælder er placeret.
Blackbirds-hjørnet og retrokælderen udbygges og ændres med jævne mellemrum - følg med på bloggen...Nu er jeg dog så langt, at jeg til foråret vil holde “åben kælder”, hvor bloggens læsere inviteres med. Nærmere om det i det nye år.
Vil du studere billedets detaljer nærmere, kan det klikkes op i større format.
Forleden faldt min vej forbi Salling, eller Skarp Salling, en lille landsby lidt øst for Løgstør. Jeg havde god tid og kameraet med på bagsædet, så jeg slog vejen forbi landsbyens gamle kirke, som er ganske speciel og atypisk for området.
Alene i sit ydre med de rå kvadersten adskiller kirken sig fra områdets mange andre kirker, som for de flestes vedkommende er forsynet med tårn - som oftest hvidkalket.
Skarp Salling kirke har ikke noget tårn, men alligevel er den ganske pompøs, ja mange betegner den som en domkirke i miniformat. Der er et højt midterskib og små sideskibe. Inde i selve kirkerummet (foto til venstre) finder man smukke rundbuer ud til sideskibene. Det minder om det indre i Ribe Domkirke (herunder), som vi besøgte i sommerferien.
Kirken i Skarp Salling er bygget i midten af 11-tallet, og den har oprindeligt været forsynet med tårn. I nyere tid var kirken ved at forfalde, og den gennemgik i midten og slutningen af 1800-tallet en renovering og ombygning, der bragte den frem til den udformning, den har i dag.
Nogle vil mene, at kirken er lidt trist at se til, men på en flot vinterdag ligger den nu smukt der på bakken ved Skarp Salling. I øvrigt et sted, som er indskrevet i Danmarkshistorien på grund af fundet af Skarp Salling Karret, som både er at finde på Nationalmuseet og på de danske 50 kr. sedler.
På nettet bruger man såvel betegnelsen Skarp Salling som Skarpsalling. Jeg kan se, at man lokalt bruger den førstnævnte måde, defor gør jeg det naturligvis også.
En bloglæser skrev forleden og foreslog et par nye navne til mit selvbestaltede vesthimmerlandske rock- og popleksikon.Queen...
De fleste vil nok mene, at da Freddie Mercury døde, var det samtidig døden for den engelske rockgruppe Queen.
Det faktum trodser guitarist Brian May og trommeslager Roger Taylor imidlertid, da de i en længere årrække har turneret med den tidligere Free-forsanger Poul Rodgers i den vokale forgrund.
Sådan noget giver naturligvis anledning til mange diskussioner for og imod på nettet, og det er da også rigtigt, at man ikke kan erstatte Freddie Mercury. Så bandet burde i bund og grund have kaldt sig noget andet, og måske holde sig fra at spille de gamle Queen-numre. Men det vil der måske være knap så mange penge i...
Jeg er gammel fan af Poul Rodgers fra Free-tiden sidst i 60’erne og først i 70’erne Han har en dyb stemme, som gør sig godt i bluesbaseret rock.
Derfor virker sammensætningen af Queen og Rodgers bedst, når de spiller gamle Free-numre eller som på 2008-udgivelsen “The Cosmos Rocks”, hvor de spiller nye numre. På det er der ganske vist også nogle af de storladne og potente numre i gammel Queen-stil, hvor man næsten kan høre, at de er som skrevet til Freddie Mercurys stemme. Men der er også andre bluesagtige rockere, som er meget mere i stil med Free og dermed perfekte til Poul Rodgers.
Queen og Poul Rodgers har ikke arbejdet sammen siden 2008, hvor Rodgers begyndte at turnere solo og med sit gamle band Bad Company.
Et nummer, som lægger sig midt imellem Free og Queen er titelnummeret, The Cosmos Rocks, efterfulgt af en af mine Free-favoritter: "Wishing Well"
Gourmetmiddag - til fuglene
Jeg vandt ikke en gourmetmiddag i TV Nords fotokonkurrence for nylig. Til gengæld har jeg haft et billede på facebookgruppen for Land & Fritid, og sørme om jeg ikke vandt en gourmetmiddag her - til fuglene forstås..
Konkurrencen hedder Skyd en fugl - på foderbrædtet, og hver uge kåres der en vinder, som så modtager 20 kilo lækkert fuglefrø til de små fjerede derude i haven.
Så forleden varl jeg lige en smut omkring den lokale afdeling af Land & Fritid for at hente præmien. Nu skal der dækkes op til gourmetmiddag ude på foderbrædtet.
I forbindelse med vores besøg på ARoS i Aarhus forleden havde jeg fornøjelsen af for første gang i mange år at nyde en kop stempelkaffe. Det var moderne en gang, akkurat som kolbekaffe, som jeg kunne berette om for mine drenge, som lyttede til med undren, da jeg forsøgte at forklare teknikken i den proces.
Et kolbesæt består af to kolber og en brænder samt et filtersystem. Så går teknikken ellers ud på, at vandet ved overtryk (når det varmes op af brænderen under den nederste kolbe), presses op i den øverste kolbe, hvor kaffepulveret befinder sig. Efter at have cirkuleret rundt i øverste kolbe en passende tid, slukkes for brænderen, og vandet, som nu er blevet til kaffe, vil bevæge sig ned i den nederste beholder igen...
Og voila, kolbekaffen er klar til servering...
Det er forresten stadig muligt at købe kolbesæt - jeg har på nettet set, at Bodum producerer sæt til kolbekaffe. Pris: Omkring 400 kr.
ARoS - oh Boy....
Mit første besøg på kunstmuseet ARoS i Aarhus bliver ganske givet ikke mit sidste. Det er et særdeles spændende sted med en flot arkitektur og en masse spændende og tankevækkende udstillinger. Og så er det også et sted, hvor man sagtens kan have sine børn med.
Vi kunne ikke nå det hele, på den tid vi havde til rådighed. Vi valgte at lægge ud på øverste sal, hvor der er udstillet malerier af danske guldalderkunstnere - herligt når sønnike på 12 straks siger, "det her ligner da Skagensmalere", da vi bevægede os ind i afdelingen med Krøyer og Ancher. Han var også fascineret af et stort maleri af Jørgen Sonne: “En ligfærd”. Et naturalistisk maleri med indlagte “spøgelseseffekter”, som skyggefigurer ved centrale personer i motivet.
Vi nåede også at se udstillingen om kunst i det kongelige, hvor der er sat fokus på renoveringen af kronprinseparrets palæ på Amalienborg. Her erfarerede jeg så, at en af kunstnerne, som har medvirket, er en vis Erik Frandsen, som faktisk boede i Ertebølle tilbage midt i 70’erne. Han er nogenlunde på min alder, og jeg husker at have besøgt ham derude i huset ved foden af Ertebølle Bjerg.
I nederste plan så vi den imponerende skulptur “Boy” (Ron Muecks), som vi faktisk kunne se på vores vej ned ad den snoede trappe helt op fra toppen. Men her helt tæt på var han imponerende i sin kæmpegengivelse med naturtro struktur i hud og muskler. Det er fascinerende at opleve, hvordan hans blik og smil skifter karakter efter, hvilken vinkel man ser ham fra.
Tankevækkende var også Christian Lemmerz udstilling “Genfærd”, hvor han i mange forskellige materialer og udtryksformer kommer rundt om døden, og de tanker man kan gøre sig om den. Det veksler fra det smukke til det grusomme. Museet har lavet en lille folder specielt med henblik på, at man kan snakke med børn om sådan en udstilling. En god ide, som virker.
Ja, kontrasten var stor fra danske guldaldermalere over kongelig glaskunst til makabre udstillinger af døde kroppe. Om tingene giver mening for én, er vel i bund og grund op til den enkelte. Noget rammer dybt og centralt, medens andet virker en smule poppet og meningsløst. Sådan er kunst - heldigvis.
Vi blev bestemt ikke færdige med ARoS på de par timer vi havde derinde. Så der er absolut basis for en tilbagevenden på et senere tidspunkt.
På juletur til Aarhus
En fast juletradition i vores familie er en lille juletur til en større by. Vi har således været i Aalborg, Viborg, Randers og Aarhus flere gange for at indsnuse stemningen og se de smukt oplyste gader med al deres julepynt.
I år kombinerede vi et familibesøg med en tur til Aarhus, hvor det ikke var de mange forretninger, vi besøgte. Derimod gik vi i “kulturmode” med besøg i Den Gamle By og på kunstmuseet Aros.
Den Gamle By har vi besøgt før, også ved juletid. Der er tæt af mennesker, men alligevel er det ganske hyggeligt med de julepyntede gamle huse og sang og musik i de smalle gader og på de små torve.
Den Gamle By udvikler sig stadig. Seneste skud på stammen er en 1970’er gade med karakteristiske forretninger fra 1974. Her finder man allerede en radioforretning, et rejsebureau, en glarmester og en fotoforretning.
Radioforretningen, Pouls Radio, var åben og her gik midaldrende mænd som mig rundt med salige smil på læberne, når de bevægede sig rundt mellem gamle farvefjernsyn, spolebåndoptagere, pladespillere og steroradioer af mærket B&O, Tandberg, Philips og ScanDyna. Jeg kunne nikke genkendende til en del elektronik, som jeg har ejet på et eller andet tidspunkt, bl.a. den første B&O pladespiller med tangentialarm, altså en arm, som bevæger sig i en lige linie ind mod pladens centrum. Forretningens eksemplar var en Beogram 6000, som var den quadrofoniske udgave af den banebrydende pladespiller.
I baglokalet, på Pouls kontor, stod en Philips cassettebåndoptager med en sjov platikopbygning. Det var en model, som kunne spille flere bånd uafbrudt efter hinanden - en del brugt i butikscentre og lignende, kunne “Poul” fortælle mig. Han fortalte også, at forretningens videobåndoptager var den første, som brugte cassetter frem for spoler.
Forretningen havde også sin egen lille pladebar med LP’er og cassettebånd fra 1974: På billedet her ser man øverst fra venstre Demis Roussos, Roxy Music, Sparks, Papa Bue og Niels Hausgaard. Rækken under: Johnny Reimar og James Last med nogle af deres helt tidstypiske “partyplader”, Gasolin, ABBA og ShuBiDua.
Den virkelighedsnære udstilling bød også på prisskilte med de gældende priser fra 1974, hvor et farve-TV kostede omkring 8-9.000 kr. Det var noget mere end en normal månedløn på det tidspunkt....
Længere ned af gaden kunne man i den runde pavillon se en udstilling af gamle LP-covers og plakater, de fleste fra begyndelsen af 1970’erne. Mange af dem står også i min samling.
Fra Den Gamle By gik turen videre til Aros, hvor jeg ikke har været før. Et spændende besøg, som vil blive beskrevet nærmere i næste blog.
--0--
Forleden dumpede en hilsen ind i min mailbox. Den var sendt via kontaktformularen her på thitind og kom fra Reno Skov Pedersen.Ole Svenningsen / Vocals & Guitar, Peter Brorsen / Guitar, Reno Skov Pedersen / Drums & Vox og Claus Holm Lynglund / Bass.
Reno kender jeg, og hvis bandet har sine rødder i det vesthimmerlandske kunne Claus Holm Lynglund udmærket være relateret til Lynglund-familien fra Ullits. Jeg mindes at have spiller fodbold med brødrene Wilfred, Widmar og Werner Lynglund i mine tidlige seniorår i Farsø Ullits IK. Så vidt jeg husker var brødrene sønner af den lokale brugsuddeler i Ullits.
Mandag var jeg en smut ude i det smukke vinterlandskab, som absolut viste sig fra den mest fotogene side med hvide marker, blå himmel og skarp sol.
Arbejdet med at indrette retrokælderen har ligget lidt stille, men forleden fik jeg da fat i et par passende stole til rummet: 2 grønne "instruktørstole", som kan klappes sammen, så de er lette at flytte til side.
Sne over Himmerland
Et kraftigt snefald har dækket Vesthimmerland med sne i løbet af natten til søndag - og det sner stadig her søndag ved middagstid.
Snedækket gør det naturligvis svært for fuglene at finde føde, men vi har gennem flere år haft foderbrædt i haven, så her holder de sig til. I disse dage er der trængsel for at få del i de gode sager, som består af solsikkefrø og restpartiet af æbler fra det store træ i haven.
Hyggeligt er det, at sidde indenfor med gang i brændeovnen, en kop varm mokka og Nikon’en indenfor rækkevidde, så man kan “skyde” en spurv eller to.
Min eneste anke ved vintervejret, er når jeg skal ud at køre i det. Det gider jeg godt nok ikke...
--0--
En krokarl var et almindeligt begreb tidligere. Om sådanne stadig findes, ved jeg faktisk ikke. Nogen steder gør de sikkert.